Covid-19

  • Skal jeg bære mundbind i Biffen?

    Nej, fra og med d. 14. juni 2021 er det ikke længere påkrævet at bære mundbind i Biffen.

  • Skal jeg have coronapas for at se film i Biffen?

    Ja. Du skal fremvise gyldigt Coronapas og ID for at få biografoplevelsen – dvs. hvis du skal se film, og hvis du vil opholde dig i caféen.

    Du skal ikke fremvise Coronapas, hvis du blot skal hente billetter til anden dag, købe gavekort, kaffe to-go m.m.

    Gyldigt coronapas i Biffen er dokumentation for enten vaccination, negativ test eller tidligere smitte samt ID.

    Det er en god ide at downloade dit pas eller tage et skærmbillede/print.

  • Vaccination

    Dokumentation vil være gyldig som coronapas fra 14 dage efter første vaccination og indtil 42 dage efter første vaccination.

    Har du gennemført dit vaccinationsbeløb, kan du bruge dokumentation herfor som gyldigt coronapas umiddelbart efter, at den sidste vaccinedosis er modtaget.

  • Negativ COVID-19 test

    Du kan bruge en negativ test som dokumentation, hvis testen er foretaget inden for de seneste 72 timer. De 72 timer skal række til hele dit ophold i Biffen - dvs. indtil filmen er slut.

    Den negative test kan enten være en PCR-test eller en hurtigtest (antigentest).

  • Tidligere smittet med COVID-19

    Er du tidligere smittet med COVID-19, kan du bruge det som dokumentation ved at vise testsvaret fra din positive test.

    Hvis du er testet positiv med en antigentest, opfordres du til at få foretaget en PCR-test for at få bekræftet resultatet.

    Dokumentationen er gyldig som coronapas 14 dage efter den positive test og 8 måneder frem.

  • Jeg er fritaget for test. Kan jeg godt se film i Biffen?

    Ja, men fra og med den 1. juli skal du fremvise dokumentation, for at du af sundhedsfaglige årsager er undtaget for covid-19 test og krav om coronapas.

    Personer, der af medicinske årsager eller som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en COVID-19 test er undtaget for krav om test og coronapas. Fra den 1. juli bliver det et krav, at disse borgere kan fremvise dokumentation for deres udtagelse. Dokumentationen udstedes af de kommunale borgerservicecentre, og borgere, der er undtaget for test, kan fra den 25. juni henvende sig til borgerservice for at få dokumentationen udleveret.

  • Hvor lang gyldighed skal mit coronapas have?

    Dit coronapas skal være gyldigt til filmen er slut, og du forlader Biffen. Det er altså ikke nok, at det er gyldigt, til du har købt din billet.

  • Skal jeg have nye Biografklub Danmark kuponer efter corona-nedlukningen?

    Nej det skal du ikke. Har du smidt dine kuponer ud under nedlukningen kan du enten printe dem igen fra din profil på Biografklub Danmarks hjemmeside eller kontakte Biografklub Danmark, så sender de kuponerne igen (mail@biografklubdanmark.dk eller telefon 33 11 36 32 mellem 10.00-14.00).

    Alle originale kuponer virker stadig.

    Fysiske kuponer med forkerte datoer virker stadig på de nye datoer (det er altså samme stregkoder der skal bruges selvom film er rykket).

    Alle kuponer i app’en er ændret, så de står i den nye præmiererækkefølge.

    Alle profiler på hjemmesiden har opdateret kuponer, som du kan printe igen.

    Printer du dit billetark igen fra din profil er datoerne på kuponerne korrekte, men filmene står i den originale rækkefølge.

  • Kommer der nye datoer på Filmporten-filmene efter corona-nedlukningen?

    Ja. De nye datoer kan ses på www.filmporten.dk.

    Filmporten giver alle deres medlemmer tre ekstra film som bonus.

  • Jeg har en gavebillet, som er udløbet under corona-nedlukningen. Kan den stadig bruges?

    CinemaxX har lavet en automatisk forlængelse af de biopakker, de varetager udstedelsen af. Det drejer sig om:

    Go Dream (”Biograftur for 1 person”, “Biograftur for 2 personer”)

    Coop (”Biograf for 1” og ”Biograf for 2”)

    Salling (”Biograftur for 1” og ”Biograftur for 2”)

    CinemaxX Firma Billetter og Firma Menuer

    Gavebilletter og vouchers, der udløber i perioden fra og med d. 7. december 2020 til og med d. 5. juni 2021, vil blive forlænget, så de er gyldige til og med d. 6. september 2021. Forlængelsen sker automatisk, og du skal ikke selv foretage dig noget.

  • Skal jeg have coronapas for at købe billet til en anden dag?

    Du skal ikke fremvise Corona-pas, hvis du blot skal hente billetter til anden dag, købe gavekort, kaffe to-go m.m.

    Du skal fremvise gyldigt Corona-pas og ID for at få biografoplevelsen – dvs. hvis du skal se film, og hvis du vil opholde sig i caféen.

  • Skal jeg vise ID sammen med coronapasset?

    Det kommer an på, hvordan du viser dit gyldige coronapas.

    Hvis du bruger coronapas-appen eller MinSundhed, er der ikke krav om også at fremvise ID. Det skyldes, at der er bevægelige elementer i de to apps, der minimerer risikoen for snyd. 

    Du skal derimod fortsat fremvise ID, hvis du viser pas fra sundhed.dk, bruger et printet coronapas, eller bruger dokumentation fra de private testudbydere af hurtigtest.

    Gyldigt ID: Det gule sygesikringskort, kørekort eller pas.

  • Hvornår skal jeg fremvise coronapas og ID?

    Når du ankommer til Biffen, skal du gå direkte til disken. Her skal du fremvise coronapas for at opholde dig i Biffen eller købe ”take-away” og forlade stedet.

  • Jeg har købt billet online. Skal jeg stadig vise coronapas?

    Ja. Det kræver coronapas for at komme ind i biografsalene og for at opholde sig i caféområdet.

  • Jeg kan ikke hente mit coronapas. Må jeg se film alligevel?

    Desværre nej. Uden coronapas er der ikke adgang til biografoplevelsen.

    Der er stor interesse for det nye coronapas, og det skaber kø ved login på sundhed.dk og appen "MinSundhed". Vær med til at mindske kødannelse ved kun at logge ind, når du har brug for det. Du kan evt. vente, til du får en notifikation eller en sms om, at der er svar på COVID-19 testen, før du logger ind. Hvis du ikke kan fremvise coronapas pga. kø til sundhed.dk eller appen "MinSundhed", vil du blive afvist. Derfor kan det være en god idé at downloade coronapasset på din smartphone, tage et skærmbillede eller printe det ud, så du er sikker på at have det ved hånden, når du skal bruge det.

  • Må jeg sidde i caféen og vente på mine venner?

    Ja, men du skal først gå til disken og fremvise coronapas for at opholde dig i Biffens café. Dette gælder uanset om du køber drikkevarer eller ej. Du kan overveje at vente udenfor i stedet.

Billetter

  • HVORFOR KAN JEG KUN KØBE 2 BILLETTER PÅ BAGERSTE RÆKKE?

    Bagerste række består af sofasæder (dobbeltsæder). De kan derfor kun købes to af gangen. Ønsker du flere sæder, kan du lave flere særskilte køb.

  • KAN JEG KØBE BILLET ONLINE MED FILMPORTEN RABAT?

    Ja. Filmporten rabat vælges som billettype. Din kupon afleveres ved ankomst til Biffen.

  • KAN JEG KØBE BILLET ONLINE MED BIOGRAFKLUB DANMARK?

    Ja, Biografklub Danmark vælges som billettype. Undervejs i billetkøbet bliver du bedt om at indtaste kuponnumre.

  • HVORFOR KAN JEG IKKE BESTILLE BILLETTER?

    Vi er pålagt restriktioner, der begrænser antallet af gæster i caféen/billetsalget. For at undgå kødannelse, er vi nødt til at bede vores gæster om at købe billetterne hjemmefra. Du kan købe billet online med Biografklub Danmark, Filmporten, GoDream m.m.

  • KAN JEG FÅ MIN BILLET ANNULLERET OG FÅ PENGENE RETUR?

    Ja, så længe det sker inden filmens start. Kontakt billetsalget på tlf. 98169977. Refundering efter filmen er startet er desværre ikke muligt.

  • JEG KOM TIL AT KØBE BILLETTER TIL EN FORKERT DATO/FILM.

    Vi kan ikke ændre billetterne, men vi kan annullere dem. Du får herved pengene retur og kan købe billetter til den rigtige dato/film.

    Du kan få billetterne annulleret ved at ringe til billetsalget på tlf. 98169977. Det er vigtigt, at du ringer, før filmens start. Ellers kan billetterne ikke refunderes.

Filminfo

  • JEG KAN IKKE SE NOGLE FILM I PROGRAMMET?

    Almindelige filmvisninger programlægges en uge af gangen. Vi laver filmprogram hver mandag som gælder den kommende torsdag til onsdag. Særvisninger programlægges længere frem.

    Vi kan desværre ikke programlægge længere frem, da vi hver uge får nye film og andre er nødt til at gå ud af programmet.

  • HVORNÅR SLUTTER FILMEN?

    Under fakta på filmens underside kan du se filmens længde. Ved normale forestillinger er der ca. 15 minutters reklamer og trailers, som du skal lægge til filmens længde for at kende sluttidspunktet.

  • HVOR LÆNGE GÅR FILMEN I BIFFEN?

    Den enkelte films levetid i Biffen er baseret på publikums efterspørgsel. Derfor laves der normalt kun program for én uge ad gangen (dog kan forsalget ved særligt store premierer, festivaler eller events starte flere uger før visning).

    Biffens ugeprogram bliver typisk færdiggjort og offentliggjort mandag ved frokosttid og gælder fra førstkommende torsdag (som typisk er premieredagen) til og med onsdagen efter.

Øvrige spørgsmål

  • Kan jeg betale med EAN i Biffen?

    Ja det kan du godt. Det vil være en stor hjælp, hvis du kontakter os på forhånd. Vi har brug for følgende oplysninger:

    Navn på institution

    Adresse

    EAN-nummer

    Navn, e-mail/tlf. på kontaktperson

  • Jeg kan ikke se nogle film i programmet?

    Almindelige filmvisninger programlægges en uge af gangen. Vi laver filmprogram hver mandag som gælder den kommende torsdag til onsdag. Særvisninger programlægges længere frem.

    Vi kan desværre ikke programlægge længere frem, da vi hver uge får nye film og andre er nødt til at gå ud af programmet.

  • Hvornår slutter filmen?

    Under fakta på filmens underside kan du se filmens længde. Ved normale forestillinger er der ca. 15 minutters reklamer og trailers, som du skal lægge til filmens længde for at kende sluttidspunktet.

  • Købsgebyr

    Der er bookinggebyr på 5 kr. på hvert køb. Dette opkræves af Ebillet, og det er med til at dække omkostningerne til drift og udvikling af vores online booking system.

  • Glemte sager

    Kontakt billetsalget på 98169977. Billetsalget åbner 30 min. før dagens første forestilling.

  • Rygning

    Det er ikke tilladt at ryge i Biffen. Forbuddet gælder hele Nordkraft. El-cigaretter må heller ikke benyttes.

  • Betalingskort

    Både online og i Biffen kan du betale med de fleste betalingskort, bl.a. Dankort, Visa, Mastercard.

  • Kan jeg betale med Mobilepay?

    Det er desværre ikke muligt at betale med Mobilepay i Biffen.

  • Kan jeg indløse gavepakker ved jer?

    Du kan indløse mange men ikke alle af de gavepakker som kan købes i supermarkeder, hos boghandlere eller på tankstationer mv.

    Vi tager bl.a. imod GoDream, biotur fra COOP, biotur fra Salling.

    Vi tager ikke imod Smartbox og Bellevue.

    Sørg altid for på forhånd at læse vilkår i din gavepakke grundigt igennem, og vær sikker på, at du på forhånd har aktiveret billetterne på nettet i de tilfælde, hvor dette er påkrævet.

    Vær også opmærksom på, at denne type gavebilletter kun er gyldige til ordinære filmforestillinger - altså ikke til forpremierer, gallapremierer eller andre særarrangementer.

  • Har Biffen en ledsagerordning?

    Ja, det har vi. Mod fremvisning af et gyldigt ledsagerkort, kan indehaveren af kortet gratis få en ledsager med i Biffen til alle ordinære visninger, forudsat at indehaveren af ledsagerkortet køber en normal billet til fuld pris.

    Vi accepterer alle typer af ledsagerkort for både fysiske og psykiske handicap.

    Det er desværre ikke muligt at købe billetter med ledsagerkort online, men kun via vores billetsalg i biografen.

  • Er servicehund tilladt i Biffen?

    Servicehunde må som udgangspunkt komme alle steder ejeren må, så længe den ikke er til gene. Det betyder, at du kan tage den med i biografen. Husk at tage hensyn til de mennesker, som befinder sig omkring dig og hunden, og husk ydermere at tage hensyn til hunden.

    Hunden skal være godkendt og certificeret som servicehund. Der skal være synlige tegn på, at hunden er certificeret. Det kan f.eks. være en orange vest fra Servicehundeforeningen. 

    Ring gerne i forvejen, så vi ved, at du kommer med servicehund.

  • Jeg er en filmnørd, der samler på biografbilletter. Er det muligt at få printet mine billetter i Biffen, selvom jeg har købt dem online?

    Det kan du sagtens. Henvend dig ved disken og bed billetsælgeren om at printe dine billetter til samlingen. Via dit telefonnummer kan vi finde billetterne i systemet og genudskrive dem i "rigtigt" billetformat.

  • Hvor længe går filmen i Biffen?

    Den enkelte films levetid i Biffen er baseret på publikums efterspørgsel. Derfor laves der normalt kun program for én uge ad gangen (dog kan forsalget ved særligt store premierer, festivaler eller events starte flere uger før visning).

    Biffens ugeprogram bliver typisk færdiggjort og offentliggjort mandag ved frokosttid og gælder fra førstkommende torsdag (som typisk er premieredagen) til og med onsdagen efter.

  • Hvad er Biffens åbningstider?

    Biffen har ikke faste åbningstider, men biografen er som hovedregel åben i det tidsrum, der vises film.

    Biffens café og billetsalg åbner 30 min. før dagens første filmvisning og lukker, når dagens sidste film er gået igang.

  • Kan man parkere nær Biffen?

    Ja, du kan finde en oversigt over parkeringsmulighederne her: Parkering