THE OLD OAK
Premiere: 7. december
Sprog: Engelsk
Genre: Drama
Instruktør: Ken Loach
Skuespillere: Debbie Honeywood, Dave Turner og Trevor Fox
Ken Loach, den britiske mester i socialrealisme, er tilbage med sin angiveligt sidste film! THE OLD OAK fortæller historien om en mineby i England, der langsomt er ved at dø ud efter den lokale mine er lukket ned. Da en gruppe syriske flygtninge ankommer til byen, tager den lokale pubejer TJ Ballantyne kampen op for at hjælpe byens nyeste tilflyttere, der ikke har fået en varm velkomst af lokalsamfundet. TJ’s indsats møder stor modstand hos stamgæsterne, og hans gamle pub og byens eneste åndehul, ’The Old Oak’, er bogstaveligt talt ved at falde fra hinanden. Alligevel nægter han at give op, og håbet begynder at spire i den ellers så modløse by.
SPARTA
Premiere: 7. december
Sprog: Rumænsk, tysk, engelsk
Genre: Drama
Instruktør: Ulrich Seidel
Skuespillere: Georg Friedrich, Hans-Michael Rehberg og Florentina Elena Pop
Ewald flyttede til Rumænien for en del år siden, men nu er han i fyrrene og ønsker en ny start på livet. Så han forlader sin kæreste og flytter til landlige omgivelser, hvor han ombygger en faldefærdig skole om til et fort sammen med en gruppe unge drenge. Men beboerne i landsbyen begynder at se skævt til ham, og han konfronteres med en sandhed, som han længe har fortrængt.
SPARTA er broderfilmen til RIMINI og slutningen på Ulrich Seidls dobbeltværk om at blive indhentet af fortiden og genfinde sig selv.
WONKA
Premiere: 14. december
Sprog: Engelsk
Genre: Adventure, familiefilm, komedie
Instruktør: Paul King
Skuespillere: Timothée Chalamet, Olivia Colman, Hugh Grant, Sally Hawkins, Keegan-Michael Key, Rowan Atkinson og Matt Lucas.
”Wonka” er baseret på den ekstraordinære hovedkarakter, i Charlie og Chokoladefabrikken, og Roald Dahls ikoniske børnebog, og fortæller den vidunderlige historie om hvordan verdens bedste opfinder, tryllekunstner og chokolademager blev den elskede Willy Wonka, som vi kender i dag.
NATTEVAGTEN - DÆMONER GÅR I ARV
Premiere: 14. december
Sprog: Dansk
Genre: Thriller, Gyser
Instruktør: Ole Bornedal
Skuespillere: Fanny Leander Bornedal, Nikolaj Coster-Waldau, Ulf Pilgaard, Kim Bodnia, Paprika Steen, Sonja Richter m.m.
Den unge medicinstuderende Emma beslutter sig for at finde ud af, hvad der skete i kælderen under Retsmedicinsk Institut for næsten 30 år siden, hvor hendes forældre Martin og Kalinka nær blev dræbt af den psykopatiske seriemorder Kommissær Wörmer. Emma tager et studiejob som nattevagt samme sted og får iværksat et uautoriseret møde med Wörmer i hans isolationscelle på psykiatrisk afdeling på Sct. Hans. Mødet vækker kommissæren fra en mangeårig komatilstand og sætter gang i et blodigt hævntogt mod alle dem, der i sin tid beseglede hans skæbne. Nu er det op til Emma at finde sammenhængen og stoppe vanviddet…
MONSTER
Premiere: 14. december
Sprog: Japansk, engelsk
Genre: Drama
Instruktør: Hirokazu Kore-eda
Skuespillere: Eita Nagayama, Sakura Ando og Soya Kurokawa
Saori har mistet sin mand og er derfor alene med sin søn, Minato, der går i 5. klasse. En helt almindelig dreng, som pludselig begynder at opføre sig underligt. Drengen lader forstå, at det skyldes en konflikt med hans lærer, hr. Hori, som han siger, har overfaldet ham både fysisk og verbalt. Et møde med bl.a. skolens rektor og den involverede lærer gør kun forvirringen større. I klasseværelset går der også ting for sig. Venskabet mellem kammeraterne er ikke det bedste. Noget tyder på, at den lidt mindre dreng, Yori, bliver mobbet. Hori ser Minato som en aggressor og griber ind, men i virkeligheden forholder det sig nærmere omvendt. Overbevist om det modsatte har Minatos mor opsøgt Yoris forældre, som ikke er hjemme. I stedet møder hun en dreng, der ganske overraskende omtaler hendes søn i stærkt rosende vendinger. Minato selv er skræmt over situationen og decideret bange for sin lærer men måske allermest sig selv.
En af verdens travleste skabere af stor filmkunst, Hirokazu Kore-eda, var for andet år i træk nomineret til Guldpalmen i Cannes for bedste film. Det blev i år til en Queer Palm, mens den fornemme pris for bedste manuskript gik til Yûji Sakamoto.
Med MONSTER har Kore-eda ikke vendt blikket mod horrorfilm, men nærmere ind i os selv med en kantet skæbnefortælling, der ved at følge tre forskellige spor udlægger en historie vidt forskelligt alt efter øjnene, der ser: Mor, søn og skolelærer.
FALDNE BLADE
Premiere: 25. december
Sprog: Finsk
Genre: Drama, komedie
Instruktør: Aki Kaurismäki
Skuespillere: Alma Pöysti og Jussi Vatanen
Finske Aki Kaurismäki fejrer både kærlighed, mennesker og filmkunst i sin nye, mere end vellykkede komedie, ’Fallen Leaves’. Filmen handler om to ensomme mennesker, der møder hinanden tilfældigt en nat i Helsinki, og falder for hinanden.
Filmen havde verdenspremiere til filmfestivalen i Cannes 2023, hvor den vandt Juryens pris.