FILMKLUBBEN
Biffen Cinemates er Biffens egen filmklub med fantastiske filmoplevelser. En mandag aften hver måned vises en udvalgt premierefilm. Efter filmen byder Biffen på gratis mocktails og hygge. Og bedst af alt? Hvis du er 35 år eller derunder får du billetten til kun 65 kr. Så bliver det vist heller ikke billigere.
MEDLEMSKAB
Det kræver intet medlemskab at se film i Biffen Cinemates. Alle er velkomne.Du skal dog være 35 år eller derunder for at få billetten til 65 kr. Tilbuddet gælder kun den pågældende mandag.
PROGRAM
Programmet opdateres løbende, så hold øje med siden.
EAGLES OF THE REPUBLIC
Mandag den 10. november kl. 18.20
EAGLES OF THE REPUBLIC er en politisk thriller og den tredje og sidste film i Tarik Salehs Cairo-trilogi efter succesen med CAIRO CONFIDENTIAL (Grand Jury Prize, Sundance 2017) og Cannes-vinderen BOY FROM HEAVEN (Bedste manuskript, Cannes 2022).
En af Egyptens mest elskede skuespillere, George Fahmy (Fares Fares), bliver presset til at medvirke i en film bestilt af regeringen. Han accepterer modvilligt rollen og befinder sig pludselig i magtens inderkreds, hvor han som en natsværmer drages mod flammen. Inden længe har han indledt en affære med den mystiske hustru til den general, der har ansvaret for filmen.
Vi byder på en mocktail efter filmen.
PRINSESSE MONONOKE
Mandag den 17. november kl. 18:20
Da ’Prinsesse Mononoke’ havde verdenspremiere i 1997, satte den både Studio Ghibli og instruktør Hayao Miyazaki på det internationale filmkort. Med sit stærke budskab om hvordan menneskets fremmarch truer jordens økosystem, er filmen mere relevant end nogensinde. Og nu kan du opleve den i fuldt restaureret form – indledningsvis (fra 6. november) i IMAX (med engelske undertekster) og efterfølgende (fra 13. november) i almindelige biografer i 4K (med danske undertekster). Relanceringen er en del af Studio Ghiblis 40-års jubilæumsfejring. Tag med på et spændende eventyr, der vil tage pusten fra dig, med fantastiske karakterer og storslåede scener. ’Prinsesse Mononoke’ fortæller om skovens guder, anført af en mystisk monsterprinsesse, og deres kamp for at redde naturen fra udslettelse.
Vi byder på en mocktail efter filmen.
SARAS STEMPEL (forpremiere)
Mandag den 24. november kl. 18:20
Sara Shahverdi bliver under stor jubel valgt som den første kvindelige politiker i en afsides landsby i Iran. Hun møder snart modstand i kraft af sin nye position, men det er hun vant til og hun ved bedre end at give slip på det stempel, der helt konkret giver mulighed for at modarbejde korruption og kvindeundertrykkelse. 
Hun fortsætter sit arbejde med at inspirere unge kvinder i og omkring landsbyen til at sætte sig imod patriarkalske synspunkter. Hun tilbyder motorcykellektioner og udfordrer praktiseringen af børneægteskaber, og hun holder på sit for at udvikle området omkring hende. Selvom mange af mændene i landsbyen er imod hendes arbejde, viser hun stor styrke og udholdenhed og hendes modstandere må tage stadig større skyts i brug. 
En modig og medrivende dokumentar om at stå op for sig selv og kæmpe for en bedre fremtid for kommende generationer. Filmen vandt World Cinema Jury-prisen på årets Sundance Film Festival.
Vi byder på en mocktail efter filmen.