
Sammen med Aalborg Kommune viser vi gratis børnefilm i uge 32 som en del af Aktiv Sommer.
Aktiv Sommer er Aalborg Kommunes sommerferietilbud til kommunens børn og unge. Aktiv Sommer gennemføres i et samarbejde mellem Børn og Unge, Sundhed og Kultur og i samspil med Aalborg Kommunes mange foreninger og kulturelle tilbud.
Børn og unge har gratis adgang til filmene. Voksne kan komme med ind til alm. billetpris. Billetter kan bestilles her. Der er et begrænset antal pladser.
ELFIE OG DEN HEMMELIGE MISSION
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10 (4. - 6. august)
De mindre skolebørn (1. - 4. klasse) kan glæde sig til at se ELFIE OG DEN HEMMELIGE MISSION. Ingredienslisten byder på højt humør, action og et farverigt eventyr, når de små alflinger fra Kagekampen vender tilbage i familiefilmen 'Elfie og den hemmelige mission'.
Kagerne er denne gang byttet ud med super-teknologi og smarte gadgets, når Elfie ikke kun møder en helt ny gruppe alflinger - men også må kæmpe for at bevare hemmeligheden om deres eksistens! Elfie møder denne gang den klodsede alfling Bo, men der er bare et problem… Elfie og Bos slægter har nemlig været fjender de sidste 250 år!
Bo og hans familie er dog slet ikke de skurke, som historierne fortæller, så sammen sætter de to nye venner sig for at skabe forsoning mellem klanerne. Men deres hemmelige mission kommer i fare, da en politibetjent er på nippet til at opdage alflingernes eksistens! Derfor må ALLE alflingerne stå sammen for at redde dem selv og hinanden.
HONEY
Torsdag og fredag kl. 10 (7. - 8. august)
De større skolebørn (5. - 8. klasse) kan se frem til den rørende og farverige danske film HONEY.
13-årige Honey er genert, lyver om sig selv og sin kaotiske familie og har i det hele taget svært ved at vise, hvem hun er i sin nye klasse.
Hun er vild med at spille musik – og er rigtig god – det er der bare ingen, der ved. Allerhelst vil Honey bare gerne have en plads i Liams band Fuld Smadder, så da hun finder ud af at hendes døde, musikglade morfar Marcel måske slet ikke er død, beslutter hun sig for at finde ham. Måske er han lige præcis dét, hun har brug for, så hun endelig kan lære at stå op for sig selv