Filmklub FOKUS

FOKUS Folkeoplysning og Biffen har i mange år samarbejdet om en filmklub, som er noget ganske særligt. Udover at vise film, som har noget på hjertet, er det også her

  • Du selv har mulighed for at foreslå film
  • Du møder folk du genkender
  • Du efter filmen sammen med andre kan være med til at udveksle tanker og oplevelser, som filmen har sat i gang
  • Og du inden filmen bliver beværtet med kaffe og lidt sødt ...

Filmene vises i Biffen Nordkraft kl. 13.30 på torsdage. 

I den kommende sæson viser vi et medlemsønske, en dokumentarfilm, ''en film efter mit hjerte'' og en ny tysk film.

Alle kan melde sig ind i filmklubben. Medlemskab købes online via NemTilmeld.

TILMELDING VIA NEMTILMELD:

PASFORFALSKEREN

7. december kl. 13:30 - Ny tysk film

Louis Hofmann, som modtog en Bodil for sit spil i Martin Zandvliets ’Under sandet’ og siden blev nær verdensberømt for sin rolle i Netflix-serien ’Dark’, spiller den unge jøde Cioma Schönhaus, der med charme og talent holder sig kørende ved at fabrikere falske pas til Berlins jøder under Anden Verdenskrig. Selv har han ingen planer om at forlade byen. Tværtimod. Cioma er ung og vil nyde livet, så han opsøger sit held – i livet som i kærligheden – under falsk identitet som søofficer. ’Pasforfalskeren’ bygger på Cioma Schönhaus’ selvbiografi, og filmatiseringen havde verdenspremiere på Berlinalen i 2022.