ForrigeNæste
Caption 1 link:
Caption 2 link:
Caption 1 link:
Caption 2 link:
Caption 1 link:
Caption 2 link:

Musikfilmfestival


4 dage, 4 film, 110% lyd! Filmfestivalen er arrangeret i samarbejde med Cinematekt. Filmene er uden danske undertekster, medmindre andet er anført. Entré 85kr. 




MUSIKFILMFESTIVAL 


TORS 31/10 20:35 Stanley Nelson, 2019 / eng. tale / 115 min. Billetter HER
Miles Davis: Birth of the Cool

Trompetisten og bandlederen Miles Davis er en af den moderne jazz’ ubestridte innovatorer og ledestjerner. En intellektuel og kontroversiel musiker, hvis henholdte, elegante stil skiftede udtryk mange gange gennem karrieren, men som hele vejen var selve legemliggørelsen af begrebet ’cool’. Centralt i Davis’ liv var en nærende rastløshed og et konstant ønske om at bryde grænser – musikalsk som privat. Det gjorde ham til en stjerne og inspirerende samarbejdspartner, men også utrolig vanskelig at have med at gøre for de mennesker, der elskede ham mest. 



FRE 01/11 18:30 Mike Christie, 2018 / engelske undertekster / 113 min. Billetter HER

Suede: The Insatiable Ones

’The Insatiable Ones’ opruller hele historien om det ombejlede britiske bands opkomst, fald og genrejsning. Med sin androgyne fremtoning, eminente popsensibilitet og pikante new glam-attitude var Suede den første og en af de allerstørste eksponenter for den bølge af britisk musik, som i 1990’erne gik sin sejrsgang over hele planeten under banneret britpop. Ja, gruppen var alle engelske popmagasiners darling allerede før den overhovedet havde udgivet sin første single! 



LØR 02/11 16:00 Sophie Huber, 2018 / eng. tale / 85 min. Billetter HER

Blue Note Records: Beyond the Notes

Kenneth Dahl Knudsen, international anerkendt bassist og komponist indleder filmen med et live act og en kort snak.  

Blue Note Records hører til det ypperste af det ypperste i jazzens verden. Selskabets ikoniske pladecovers har siden 1939 stået som blåstemplende garanter for indholdet indenunder: Jazz af den mest cool slags. Med et epokegørende katalog, der tæller mestre som Miles Davis, John Coltrane, Thelonious Monk, Herbie Hancock og Wayne Shorter, er Blue Note ikke til at komme udenom, når jazzens – og den moderne musiks – historie skal fortælles. Og det bliver den i den grad i denne prisvindende film, hvor også forbindelserne mellem jazz og hip-hop bliver gjort tydelige, og hvor diskussioner om innovation, kunstnerisk frihed og kommercielle ambitioner udfoldes, så det bobler gennem lærredet.



SØN 03/11 18:30 Seamus Murphy, 2019 / eng. tale / 90 min. Billetter HER

PJ Harvey: A Dog Called Money

A DOG CALLED MONEY er alt andet end en traditionel rockdokumentar – om en alt andet end traditionel rockmusiker. Følg i hælene på PJ Harvey og hendes væbner, krigsfotograf og dokumentarist Seamus Murphy, på en øjenåbnende inspirationsrejse til brændpunkterne Afghanistan, Kosovo og Washington DC, hvor Harvey samler ord og ideer til sit seneste album ’The Hope Six Demolition Project’. Og se hvordan albummet tager form i fuld offentlighed bag en glasvæg i kunstgalleriet Somerset House i hjertet af London. En levende lydinstallation, hvor krigsoplevelser, armod og håb transformeres til vibrerende ny musik.








LOGO_cinemateket_praesenterer_1 (3)


Mand.png

Støttet af

Dknegeps.png
Europa-Cinemas-MEDIA-hvid.png

Teglgårds Plads 1, 9000 Aalborg

98 16 99 77

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.