Filmkredse

I en filmkreds mødes I med jævne mellemrum, ser en film sammen og tager en mere fokuseret snak om filmen bagefter. Lidt ligesom i en læsekreds – bare med film. I Biffen tror vi, at film kan åbne op for mindst lige så spændende diskussioner, som bøger kan. Det er gratis at starte en filmkreds, det er nemt og uforpligtende, og du får mere ud af filmene.


Hvilke film kan man se?

I kan se alle de film, vi viser i Biffen. Hver uge får vi nye film på programmet, som jeres filmkreds kan se, mens de er på programmet. I kan vælge mellem minimum 120 premierefilm om året, og I bestemmer selv, hvor tit og hvornår I vil se film (dog til de ordinære spilletider). 


Hvordan finder man filmene?

Via et nyhedsbrev får I løbende tilsendt information om kommende film. Derudover inviterer Biffen til 'Kræs for filmkredse' hvert halve år - et hyggeligt arrangement, hvor vi bl.a. fortæller om kommende film, viser trailere fra filmene og får besøg af en instruktør el. lign. 


Hvor kan man snakke?

I Biffen's Café har vi indrettet hyggelige hjørner, hvor I kan sidde. Vi giver en gratis kop kaffe, første gang I mødes, og vi har udarbejdet skriftligt materiale, I kan lade jer inspirere af til snakken bagefter. Hvis I har brug for personlig hjælp i starten, så skriv til marianne@biffen.eu


Hvordan starter man?
Spørg venner, veninder, kollegaer, naboer eller andre, om de har lyst til at være med i en filmkreds. I skal være minimum 3. Aflever en liste med navne og mailadresser på medlemmerne i Biffen's Café, så får I alle et kredskort. Hvis du gerne vil starte en kreds med helt nye ansigter, hjælper vi gerne med at sammensætte en kreds. 


Hvad koster det?

Det er gratis at danne en filmkreds, man skal blot betale for biografbilletten. Biffen har forskellige rabatordninger, I kan benytte jer af. Udover vores klippekort (65 kr. pr. film) kan I få rabat helt op til 50% af billetprisen gennem forskellige filmklubber. I kan finde info om filmklubberne HER


Har du yderligere spørgsmål, så skriv til marianne@biffen.eu, eller ring på 98 16 99 77 hverdage mellem kl. 9 og 14.


Biffen Nordkraft har fået støtte til projektet af Det Danske Filminstitut og Biografklub Danmarkfonden.

 




Mand.png

Støttet af

Dknegeps.png
Europa-Cinemas-MEDIA-hvid.png

Teglgårds Plads 1, 9000 Aalborg

98 16 99 77

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.